Planene var ellers, at hun skulle have behandlinge helt indtil maj, så det var en lettelse, da hun blev scannet i januar og fik beskedne, om at kemo behandlingen havde virket så godt, at lymfe knuderne var normal størrelse og hun kun skulle have få behandlinger mere.
Lymfekræften er ikke væk, bare formindsket, det er en kronisk sygdom, som hun skal lære at leve med og holde i skak.
Kemo forløbet er gået rigtig godt(hvilket vi var meget spændte på og snakkede åbnet om overfor vores unger, både om at der kunne være perioder hvor mormor ikke kunne være sammen med dem pga bakterierog sygdoms risiko, og at der var mulighed for hårtab), så det er gode erfarring vi tager med til næste gang hun skal i behandling, for der vil komme flere.
Vi har været meget beviste om, at være ærlige omkring det overfor ungerne, de må gerne vide hvorfor mor bliver ked af det og vi syntes ikke det er noget at skjule.
Da vi fortalte dem det var Mikkels første kommentar: "godt du er så god til at strikke huer mormor, så kommer du ikke til at fryse, hvis du taber håret".
Ida sagde ikke så meget, da vi lige fortalte det, men ugen efter havde hende og jeg en formiddag uden planer og hun måtte bestemme hvad vi skulle lave, hun tænkte længe, hvorefter hun sagde "syntes vi skal tage ud til mormor og se om hun er ok, nu hun noglegange er syg".
Om de er 7 år eller 3 år, bliver der tænkt tanker og syntes det er vigtigt at lytte og snakke om det. Kan kun give den erfaring videre.
Et meget STORT SMIL herfra, håber I må få en dejlig aften:0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar